Træ er vores DNA

Vi har bygget træhuse i 38 år

På et fundament af solidt håndværk, kvalitetsmaterialer og ikke mindst dedikerede medarbejdere har Planet Huse opfyldt sine kunders feriehusdrømme siden 1988.

Fordi erfaring
betyder noget

Historien om Planet Huse begyndte i 1988, da brødrene Torben Basse og Sven Hollesen grundlagde virksomheden. Torben havde allerede arbejdet med træ i mange år, og hans store viden om materialet blev en vigtig del af det fundament, Planet Huse er bygget på.

Siden er virksomheden vokset, og nye hustyper, ny teknologi og mange dygtige medarbejdere er kommet til. Men den jyske kærlighed til godt håndværk og høj kvalitet er stadig den samme. Det samme er stoltheden ved at skabe de huse, der danner rammen om familiers ferier, nærvær og gode minder gennem mange år.

I dag står Dan A. Due Nielsen i spidsen for den daglige ledelse, mens Torben fortsat bidrager med sin erfaring som medlem af bestyrelsen. På den måde lever historien og værdierne videre, samtidig med at et nyt kapitel for Planet Huse begynder.

Tryghed, Tillid og Troværdighed
Disse tre nøgleord afspejler sig i alt, hvad vi foretager os. Når I bygger sommerhus, handler det ikke kun om tegninger, materialer og byggeri, men også om god rådgivning, klare aftaler og et resultat, der både lever op til jeres forventninger og vores egne høje krav til et kvalitetshus i særklasse.

Vi følger jer fra de første idéer og overvejelser til arkitektens tegninger, produktionen i Ribe og byggeriet på jeres grund. Undervejs lægger vi vægt på personlig rådgivning og en tæt dialog. Og vores relation slutter ikke, når nøglen er afleveret – vi mødes igen, når huset skal gennemgås efter to år.

Projekter i Danmark
Udover at bygge individuelle og skræddersyede sommerhuse, udvikler og bygger vi også projekter i Danmark, det kan være alt fra at købe en udstykning, byggemodne og bygge sommerhuse, som vi sælger indflytningsklare til de større feriehusprojekter, som fx. Lalandia Billund, hvor vi har bygget 100 sommerhuse og Skærbæk Feriecenter, hvor vi har bygget 99 enheder over de seneste par år.

”Hver dag glæder vi os over at skulle overrække nøglen til  Planet Hus-ejere, hvis drømme om et ægte Pusterum går i opfyldelse.”

Det dufter af træ i Ribe

På vores 10.000 m² store fabrik i Ribe bliver jeres sommerhus til. Her mødes erfaringen fra mere end 38 års træhusbyggeri med nutidens produktionsteknologi og godt håndværk.

Vægelementerne fremstilles under tag, hvor materialerne står tørt og beskyttet. Vores håndværkere bygger elementerne op med blandt andet beklædning, isolering, vinduer og døre, mens kvaliteten løbende bliver kontrolleret.

Når elementerne er færdige, bliver de transporteret til byggegrunden, hvor huset samles og typisk lukkes på to til tre dage. Det betyder, at en stor del af byggeriet foregår under kontrollerede forhold på fabrikken – lige her i Ribe.

Læs om vores byggemetode 

Historien om Planet Huse

Planet Huse så første gang dagens lys i 1988. Firmaet blev stiftet af de to brødre Sven Hollesen og Torben Basse. Bestyrelsesformanden var den tidligere fodboldspiller Harald ”Guld Harald” Nielsen.

Selskabet startede i Gørding i 1988 i en 1.100 m² stor fabrik. I 1992 flyttede Planet Huse til Ribe og her er fabrikken udvidet mange gange i løbet af årene, og vi råder i dag over et 10.000 m² fabriksanlæg.

Med en læretid i en tømmerhandel og senere arbejde for Finlands største savværk, samt ni år hos det tidligere Kalmargården, var Torben Basse fra starten træ-specialist.

I 1995 flyttede Sven Hollesen til Tyskland, hvor Planet Koncernen etablerede sig med salg af helårshuse i træ. I en årrække opførte koncernen desuden fritidshuse til udlejning og ferielejligheder med wellnessfaciliteter med fokus på turisme.

 

I 2008 overtog Planet Koncernen det daværende MSH Huse og de tilhørende brands Jeppesen Bjælkehuse, Skarridsø og Møllebæk. Husene blev efterfølgende tilpasset nye produktionsmetoder. Jeppesen Bjælkehuse har en historie, der går 95 år tilbage, og opføres i dag som eksklusive bjælkehuse i høj kvalitet.

Den 1. august 2025 tog Planet Huse hul på et nyt kapitel, da Dan A. Due Nielsen overtog den daglige ledelse. Som en del af generationsskiftet er stifter Torben Basse trådt helt ud af den daglige drift efter mange år i spidsen for virksomheden. Han fortsætter som medlem af bestyrelsen, hvor han bidrager med sin erfaring og strategiske sparring.

Vi bygger på tillid og tryghed

Fast pris

Hos os er en aftale en aftale

Når kontrakten er underskrevet, er prisen på den aftalte leverance fast. Det betyder, at I kender prisen, inden byggeriet går i gang, og ikke bliver mødt af uventede tillæg til det, vi har aftalt.

For os bygger en god handel på klare aftaler, gennemsigtighed og troværdighed – fra kontrakten underskrives, til I får nøglen til jeres nye sommerhus.

Vil I høre mere?

Vi støtter lokalt

Vi støtter sundhed,
sport & kultur

Med sponsorater gør vi en forskel og bidrager aktivt til fælleskabet i den gode sags tjeneste.

Sponsorstøtte

Bliv en del af teamet

Er du dedikeret og har du gåpåmod og et glimt i øjet?
Hos os er stemningen god og uformel – og så tager vi godt imod nye kollegaer.

Tjek mulighederne for at blive en del af Planet Huses team.

Ledige stillinger

Bestil vores kataloger

Bestil vores kataloger

Bliv inspireret af de mange smukke billeder af vores sommerhuse og sommerhusindretninger i vores kataloger. Sammen med bogen får I også vores komplette Husguide med priser og plantegninger.
Vi sender jer katalogerne indenfor ca. 3 dage.

Nyheder og presse

Vi kan være behjælpelige med udtalelser om tidens trends, nyheder, markedssituationen og meget andet.
Endvidere har vi et hav af lækre fotos af flotte Planet Huse, som vi gerne deler med dig.

Læs mere
Besøg os

Oplev vores faste udstillinger i Roskilde og Middelfart – eller kom til åbent hus i et af vores indflytningsklare sommerhuse.

Arrangementer

Kom med til inspirerende arrangementer, hvor vi
deler viden, idéer og gode råd om vejen til et nyt sommerhus.

Gratis grundtjek

Få et gratis og uforpligtende grundtjek, hvor vi ser på placering, solforhold, udsigt og mulighederne på jeres grund.

Bestil katalog

Få vores kataloger tilsendt,
og gå på opdagelse i hustyper, stemninger, plantegninger og gode idéer i jeres eget tempo.